Hvidløgskuren…

3 hvidløg/30 fed
2-3 økologiske usprøjtede citroner

Hvidløgene pilles og snittes i små stykker.
Citronerne skylles og skæres i små stykker.
Begge dele hældes i en gryde sammen med 1-1½ liter vand, og koger ca 10 minutter. Nogle steder på nettet angives det, at gryden ike må være af metal. Jeg bruger en Pullivut skål, som åbenbart kan tåle at komme på komfuret - jeg fylder den med kogende vand, og tænder på lavt blus, så sker der ikke noget...
Lad det hele køle af, og hæld derefter igennem en si – her er det en fordel at ingredienserne er skåret i små stykker, og ikke er blendet, sådan som nogle anbefaler. Jeg ved ikke om det gør en forskel.
Hvis du ikke er sippet med lidt citron pulp i din hvidløgsdrik, så kan en hulske også bruges.
Citronerne er så udkogte, at de ikke rigtig kan bruges til noget bagefter, så de kasseres. Hvidløgene derimod! Dem gemmer jeg, enten i en kartoffelmos, en tærte, eller bare som mos på et stykke brød.
Vandet stilles i køleskabet i tætsluttende beholder.
Drik et snapseglas dagligt før eller efter et hovedmåltid. Jeg er nu ligeglad; jeg drikker når det lige falder mig ind, eller når jeg har lyst.
Smagen er overkommelig – dels på grund af citronerne, dels fordi jeg godt kan lide hvidløg...
Der findes andre forslag til hvidløgskure, men denne her virker som den nemmeste at gå til.

Evaluering:
Jeg synes det er en herlig måde at indtage hvidløg på.
Blandingen af citron og hvidløg smager godt, der er ingen umiddelbare lugtgener, og det er relativt nemt at lave.
Der er andre hvidløgskure som doserer i dråber om dagen (måske fordi det er i alkohol ?), som ikke må gentages inden for en tidsperiode og som indeholder mindre hvidløg.
Jeg kan ikke helt se pointen - har aldrig hørt om at der skulle være et max på hvidløgsindtag, andet end hvad din mave kan håndtere.
Ovenstående har i hvert fald ikke givet anledning til problemer for mig, og jeg kan sagtens finde på at indtage mere end de angivne ca 10ml om dagen...meget mere...

Om det så er noget der giver bedre helbred på længere sigt ? I don't know, men godt smager det :-)