Opbevaring og konservering

Tørring
En passende mængde hvidløg (dvs dem du kan undvære) pilles, og skæres i små tern. Bred de ternede hvidløg ud på et stykke bagepapir, og tænd ovnen på 40-50 grader. Lad hvidløgene stå i varmen med varmluften tændt og ovnen på klem, indtil alle stykkerne er tørre.

Når portionen er tørret helt ind, kan hvidløgene enten knuses i morteren og laves til hvidløgssalt (tilsæt salt), eller gemmes som den er, og tilføjes hel til eksempelvis gryderetter, eller knuses on-the-fly til f.eks. at putte i pizzadej.